Lokationer

Kolding, Danmark

Find os på

IBA Erhvervsakademi Kolding

For første gang på Formland kan du møde studerende fra IBA’s Entreprenørskab og design-linje.

Det er en kreativ erhvervsakademiuddannelse, som kombinerer design og business. Så hvad enten du vil arbejde i en virksomhed eller være iværksætter, er uddannelsen en solid platform for din fremtidige karriere.

Uddannelsen udbydes kun i Kolding og København.

På Formland er de studerende klar til at fortælle om uddannelsen og de projekter, de arbejder med undervejs i forløbet. De fortæller om trendspotting og om at udvikle nye forretningskoncepter. Og om hvordan de løser cases i samarbejde med store virksomheder som blandt andre Lego Company og Easyfood.

Uddannelsens omdrejningspunkt er Design Thinking, og de studerende arbejder med koncept- og forretningsudvikling – lige fra idé til færdigt koncept. Fagområderne er: Designproces, visualisering, markedsføring, kommunikation, kultur og trends, forretningsinnovation, produktudvikling, virksomhedsøkonomi og projektledelse.

Det kan du høre meget mere om, hvis du besøger IBA’s stand på Formland. Du skal være så velkommen!

PS: IBA Erhvervsakademi Kolding er en uddannelsesinstitution med 1.100 studerende på forskellige videregående fuldtidsuddannelser. Hertil kommer 350 studerende, som læser en engelsk bachelor eller master – plus 12.500, som årligt tager efteruddannelse på erhvervsakademiet.

Mød os

Ditte Hoffmann Kærslund

Lektor

Kontakt

Ditte Hoffmann Kærslund

Artikler skrevet af IBA Erhvervsakademi Kolding


Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.