Skandform
VI KOMMER PÅ FORMLAND SPRING 2025 - KOM OG BESØG OS PÅ STAND F5436.
Skandform designer og sælger vægpaneler til private og erhverv. Vores akustikforbedrende vægpaneler kan fåes i alle farver og kan således tilpasses alle omgivelser med en stor grad af fleksibilitet. Vægpanelerne fåes i flere forskellige former - udover de traditionelle lamelpaneler tilbyder vi også nye og alternative profiler.
Skandform er bygget på en vision om at bringe smukke farver og former ind i de danske hjem og kontormiljøer. Med vores design ønsker vi at skabe alternativer til de traditionelle akustikpaneler, både gennem andre konturer og farver. Vores mål er at have et panel til enhver indretning. De traditionelle lamel-paneler har gennem de senere år fået en plads i mange danske hjem og erhvervsbygninger, og vi ser behovet for at udvide udbuddet af forskellige løsninger til samme formål - en forbedret akustik kombineret med et æstetisk smukt udseende. Alle vores paneler fås i syv standardfarver samt med Frit Farvevalg, hvor farven på panelet kan defineres ud fra en NCS-kode. Vores lamel-paneler fås også i den klassiske finér-beklædte udgave.
Alle vores paneler er designet og produceret i Danmark. Det primære materiale i alle vores produkter er højkvalitets MDF (medium density fiberboard). MDF giver en høj grad af feksibilitet til vores design, da vi kan skabe præcis det udtryk, vi ønsker. Pladerne forarbejdes først i den ønskede form og afsluttes med lakering, som giver panelerne deres farve og udtryk.
Skandform holder til i naturskønne omgivelser i Skanderborg, hvor vi finder inspiration til formerne i vores produktlinjer - søens bølger, himlens skyer, skovens stammer. Vi ønsker at bryde de rene linjer og kliniske overflader i den moderne indretning ved at tilføje elementer af dybde og elegance, som blender smukt ind i den minimalistiske stil, som Skandinavien er kendt for.
Kom forbi stand F5436 på Formland Spring 2025 og se vores udbud af smukke profiler og farver. Vi står klar til en snak, hvordan du bedst muligt kombinerer funktionelitet og æstetik.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.





