Studio Aarhus
Hos Studio-Aarhus hylder vi det perfekte, i det uperfekte, og vi tror på tanken om at bevare det originale og se skønheden heri. Det hele er drevet af en instinktiv kærlighed til råmaterialerne og en konstant søgen efter det æstetiske i det ukorrekte.
Som en hyldest til danske designtraditioner, nordisk enkelthed og kunstens spørgsmålstegn arbejder vi i et univers, hvor hvert produkt har sin egen historie at fortælle – om det er i overfladen, skævheden eller i penselstrøget.
Hos Studio-Aarhus vil vi gerne skabe et levende værksted. Vi bryder med de traditionelle “keramikregler” for at skabe et mere skævt og legende univers.
Vi bestræber os på at komme ned i tempo, og vi giver tid og plads til, at idéerne kan få frit løb. Al vor produktion foregår i Danmark, og vi lægger energi og kærlighed i hvert eneste produkt. Derfor kommer der ikke en ny kollektion hver måned, men den kommer, når tiden er til det.
Bæredygtighed handler om alle de ting, vi gør i vores hverdag. Om vi køber mange eller få ting. Sorterer vores affald eller ej. Om vi cykler eller kører i bil. Om alle de små ting vi gør, sætter et fodaftryk på jorden.
Hos Studio Aarhus bestræber vi os for at sætte et så lille aftryk på jorden som muligt, ved at genbruge ler og vand i vores produktion.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.
