Lokationer

København, Danmark

Find os på

Sv. Michelsen Chokolade A/S

Sv. Michelsen Chokolade tog sin begyndelse da Svend Erik Michelsen i 1931 tog sin konditoruddannelse og fik højeste udmærkelse (Sølv). Herefter grundlagde Svend Michelsen sin virksomhed i 1933 i et lille konditori på Østerbro.

Svend Michelsen blev hurtigt en toneangivende chocolatier, og modtog bl.a. Saint Honoré Ordenen af konditorlauget for en aktiv, kreativ indsats for konditorfaget og dets omdømme.

Efter Svend Michelsen har 2. og i dag 3. generation af familien med dybt engagement videreført og udviklet det stolte håndværk, og vi producerer den dag i dag al vores chokolade på vores chokoladefabrik i København.

Sv. Michelsen Chokolade har gennem årene modtaget mange hædersbevisninger. Blandt dem, vi er allermest stolte af, er at virksomheden har prædikatet "Leverandør til Det Kongelige Danske Hof”.

Vores håndlavede chokolade bygger på traditioner og opskrifter fra virksomhedens start i 1933, og efterlever Svend Michelsens vigtigste værdi ”Kvalitet over alt”. Det betyder, at vi også i dag tager stilling til og ansvar for hver en råvare, vi anvender, for de mennesker, der har dyrket den, og for den påvirkning, vores varer har på miljøet.

Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.