Units Danish Design
Units Danish Design gør det nemt for dit barn at lege og træne sin motoriske udvikling.
Vi har specialiseret os i tumlelegetøj til børn, og vi har designet en serie af farverige store og små units med inspiration fra bondegårdsdyr, nordiske dyr og afrikanske dyr. De kan bruges som tumlelegetøj til at styrke motorikken og indlæringen, indgå i rollespil eller tages med i badet − og både små og store børn kan være med. Vores tumlelegetøj – som vi kalder for units − er alsidige, frie for skadelig kemi og designet til at passe ind i et skandinavisk indrettet hjem.
Serien af skumdyr er meget naturtro. Det betyder, at de ligner de dyr, som de forestiller – eksempelvis har vores skumgris en lyserød farve og en rund form, og vores hvalros har lange stødtænder. Det skaber en genkendelighed mellem skumdyrene og virkelige dyr, som hjælper dit barn eller barnebarn med at forstå verdenen omkring sig.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.







