Artikler

De mødte hinanden i børnehaven. Nu har de virksomhed sammen og har vundet deres første pris.

arrow_backTil oversigten

7. januar 2025 | SoKa Design Studio

Sophia Rytter Møller og Kamilla Strand-Holm Schmidt blev færdig med deres kandidat i Industriel Design på Aalborg Universitet sidste år, men allerede inden havde de kickstartet deres iværksætteri.

I forbindelse med et kursus på deres uddannelse, skulle de på blot ti dage, designe, producere og sælge 20 stk. af et produkt. På den måde blev lysestagen LUX, lavet af opskyllet havplast fra vestkysten, skabt. De fik udsolgt alle stager på blot ti minutter, og der blev oprettet en venteliste. Herefter opstartede de produktion i studielejligheden, hvor havplasten blev omsmeltet i køkkenovnen.

Det gav næring til iværksætterdrømme, og derfor etablerede de Soka Design Studio, hvor de anvender havplast og andre restmaterialer i fremstillingen af nye produkter.

"Vi forsøger at designe produkter, som er tidløse og klassiske i deres udtryk. Vores håb er, at kunderne får øjnene op for, at de kan være med til at modvirke ressourcespild ved at købe produkter, som er fremstillet af restmaterialer, fremfor produkter af nye råmaterialer, siger Sophia Rytter Møller.

"Vores mål er at skabe en verden, hvor restmaterialer ses som en værdifuld ressource frem for affald og på den måde bidrage til en mere bæredygtig forbrugs- og produktionskultur, siger Kamilla Strand-Holm Schmidt,

Læs mere her omkring, hvordan de transformere havplast, og hvilken grøn pris de lige har vundet.

Flere artikler fra SoKa Design Studio

Artikel er skrevet af:

SoKa Design Studio

SoKa Design Studio er et designhus, der transformerer affaldsmaterialer til smukke og brugbare produkter.

Se profil