Artikler

Hvordan redder vi Kirstens Azalea?

arrow_backTil oversigten

22. januar 2025 | Champost

Hvordan redder vi Kirstens Azalea?

En spagnumfri fremtid står øverst på ønskelisten hos Champost, og du kan i dag finde flere Champost produkter, der er spagnumfri end modsat.

Kunne du tænke dig at høre succeshistorien om, hvordan vi er nået så langt?

Først to forhindringer. Bagefter tager vi den redningskrans, som blev kastet.

Kvalitet og kokosnødder:

Hvor villig er du til at gå på kompromis med kvalitet?
Bente har ikke noget imod langsommere vækst, eller planter man skal give ekstra kærlighed, så længe der står ”spagnumfri” på posen. Kirsten ved faktisk ikke rigtig, hvad spagnum er, og hvorfor det er et problem, at vi bruger det – hendes Azalea har aldrig været smukkere.

Vi skal have alle med på vognen, så dårlig kvalitet kan ikke være et kompromis.

Hvad koster alternativet på klima-kontoen?

”YES!” Der er fundet alternativer til spagnum! Det skal godt nok fragtes med containerskibe fra de varme lande (kokosfibre). Eller man kan proppe træ ind i en vildt energikrævende maskine for at puffe det op. Kan du forestille dig, den energi det kræver at puffe træ op, så det bliver til træfiberuld?

Nej tak.

Nabohjælp i Nationalparken:

I Nationalparken i Thy bliver store plantager med nåletræer fældet for at naturen kan vende tilbage til klithede. Plantagerne er ikke naturlige for området, og den oprindelige klithede er langt mere rig på hjemmehørende arter af både dyr og planter.

Efter træfældningen er der et tykt lag skovbund tilbage, med jord som har lav pH-værdi og er fattig på næringsstoffer. Det mest optimale er at fjerne det øverste lag, så naturområdet hurtigere ”finder sig selv igen”.

Jord i store bunker. Lav pH-værdi. Og så endda lige i vores egen baghave i her Thy. Interessant.

Må vi præsentere: Champost Spagnumfri Surbund.

Skovmulden fra naturgenopretningen har fantastiske egenskaber og erstatter nu helt eller delvist spagnum i alle vores produkter. Seneste skud på stammen er en 100% spagnumfri jord til surbundsplanter.

Det betyder, at når Kirsten hopper med på drømmen om en spagnumfri fremtid, så lover vi, at hendes Azalea stadig vil blomstre lige så smukt.

Flere artikler fra Champost

Artikel er skrevet af:

Champost

Hos Champost kan du komme i forårshumør på terrassen og bogstavelig talt få fingrene i vores møglækre jord. Du bliver introduceret for alle de produkter og nyheder, som du ønsker og finder relevante for netop dine kunder.

Uanset om du ejer en stor planteskole, en mindre blomsterbutik eller en butik med boliginteriør, så er vores produkter tilpasset netop dit behov. Med 20 års erfaring og fokus på miljøvenlige vækstmedier tilbyder vi danske jordprodukter som naturlig gødet med komposteret hestemøg. Alle er de pakket ind i et lækkert design!

Er du også interesseret i bark, flis, natursten

Se profil