Cafeu Honduras
arrow_backTil oversigtenHonduras er en frugtig kvalitetskaffe fra Mellemamerika med en god balance mellem det syrlige og søde. En mild og fløjlsblødkaffe med noter af fersken, karamel og lys chokolade.
Cafeus Honduras kaffe er SHG EP fra San Andrés i det vestlige Honduras. San Andrés ligger i Lempira departementet, og er bjergrigt. Bjergene er karakteriseret ved at være meget stejle i området og med mange vandløb, som holder området frodigt. Den høje temperatur og gode højde gør området ideelt til at dyrke kaffebuske.
Strictly High Grown (SHG) betyder at kaffen er dyrket i minimum 1200 meters højde. De høje groforhold gør at bønnen udvikler sig langsommere og giver den effekt, at bønnen bliver kraftigere. Udover det så sorteres bønnerne efter European Preparation (EP), som sikrer at kun de fineste kaffebønner kommer i sækken.
Under bearbejdning i vores risteri, gennemgår Honduras en proces i en kontrolleret ristning, som sikrer en ensartethed, og fremhæver bønnens karakteristika. Kort fortalt er Honduras frugtagtig kvalitetskaffe fra Mellemamerika med en god balance mellem det syrlige og søde. En mild og fløjlsblødkaffe med noter af fersken, karamel og lys chokolade.







